Min rejse ind i CW'ens verden....

Nytårsaften 2018, lavede jeg et Nytårsforsæt. Nemlig at lære CW.

Jeg satte mig for, at jeg fra det nye år, 2019, ville lære CW/morse, og jeg ville sætte lidt tid af hver eneste dag, for at nå det endelige mål, at kunne føre en CW QSO på radioen. Og som sagt, så gjort, jeg trænede min første CW lektion på lcwo.net, med tømmermænd og det hele, Nytårsdag 2019, og har har holdt mit forsæt til dato, og har ikke haft en dag uden jeg på den ene, eller den anden måde har trænet CW.

Som det jo er med så mange ting, så glemmer man hurtigt. Man glemmer hvor svært det var i starten, og heldigvis, for hen ad vejen bliver rejsen nemmere og nemmere. Derfor bliver det med tiden sværere og  sværere at råde nytilkomne, da man har glemt hvor svært og hårdt det var i starten.

Derfor, da jeg havde været i gang med CW i præcis 2 år, Nyrårsdag 2021, satte jeg mig, og beskrev mit eget forløb, trin for trin, i en tråd på Brugtgrej.dk, således nye interesserede, kunne få et virkeligt billede af rejsen udi CW. Og det er hermed ikke sagt det vil være ens for alle, for nogle er længere om at lære, mens andre er hurtigere. Jeg tror mit forløb har været gennemsnitligt.

Herunder er hvad jeg skrev på Brugtgrej.dk 1.januar 2021:

************************************************************************************************************ fra BG start

Godt Nytår allesammen!

I dag, for præcis 2 år siden, tog jeg den beslutning, at jeg ville lære CW/morse, og jeg gennemførte min første træning den selv samme dag.

I dag, nøjagtig 2 år efter, kan jeg kalde CQ, eller svare et CQ og gennemføre en QSO, hvilket var det mål jeg dengang satte mig.

Det har for mig været utroligt givende, og derfor vil jeg gerne dele mine oplevelser her på 2-års dagen, i håb om at andre vil følge mit eksempel, og lære CW. Jeg føler mig næsten kaldet til at gøre det, eller forpligtet.
CW er en skøn mode, og jeg vil her prøve at forklare hvorfor jeg synes det er vigtigt at værne om den, og vigtigt at åbenbare den for så mange som muligt.

Først og fremmest vil jeg sige at jeg ikke i forvejen havde nogen som helst forudsætninger for at lære CW. Jeg er på ingen måde musikalsk, og jeg vil faktisk betragte mig selv som værende tonedøv. Når jeg lyttede til CW på radioen, flød det hele sammen, og jeg kunne ikke høre forskel på dih og dah (prik og streg). Da jeg påbegyndte træningen, var det derfor også på det tidspunkt, en udfordring der virkede lige så uoverstigelig som det at gå på vandet. Men måske netop det faktum, gjorde at jeg ville prøve at se hvor langt jeg kunne nå.

Jeg søgte derfor, i dag for 2 år siden, på nettet efter steder hvor man kunne lære CW, og jeg faldt der over siden www.lcwo.net
En side som så ud til at kunne det den skulle, og jeg påbegyndte første lektion med bogstaverne K og M.
Det gik ud på at lytte til kun de to bogstaver, og lære dem udenad i et langsomt tempo efter Koch-metoden, hvor tempoet på tegnene er i normalt tempo, men med længere pause mellem tegnene, for at give luft til hjernen. Tempoet jeg startede med var 20/10. Altså tegnene sendt som 20wpm hastighed, og mellemrummene som 10wpm hastighed.
Og jeg synes det var svært allerede der!
Derfor gik der også 3 dage, før jeg kunne gå til lektion 2, hvor der blev føjet det næste bogstav til, nemlig U.
Og der gik igen hele 3 dage før jeg kunne gå til lektion 3, hvor bogstavet R blev føjet til. Det var rigtig hårdt!
Men jeg fortsatte, selvom jeg på dette tidspunkt var helt overbevist om, at det her ville blive umuligt. Hvordan i alverden skulle jeg kunne nå til lektion 40, og uden at glemme de forgående tegn. Puha!
Jeg var tæt på at opgive på det tidspunkt, men fortsatte alligevel. Efter den første uge, og efter at have tilføjet det seneste bogstav, satte jeg hastigheden betydeligt ned, således jeg nu kørte med 20/5, og senere med tilføjelsen af flere bogstaver gik jeg ned på 20/4. Altså rigtig lang afstand mellem tegnene, mens selve tegnet blev afspillet i samme normale hastighed på 20wpm.
Som dagene gik, var det alligevel som om der skete noget. Jeg kunne pludselig tage 2 eller 3 lektioner på samme dag, og det var noget der gav blod på tanden. Og efter 3 måneder med daglig træning (20-30 min hver dag), så nåede jeg lektion 40....!!! Jeg havde gjort det tænkte jeg! Jeg jublede! Det var stort! Nu kunne jeg morse, kan jeg tydeligt huske jeg tænkte. Men ak nej, der var intet ændret når jeg lyttede på radioen. Det kunne lige så godt have været før min træning jeg lyttede. Intet havde ændret sig. Det var ren volapyk, og jeg kunne ikke skelne så meget som to streger fra hinanden. Det var meget overraskende og nedslående synes jeg. Men selvfølgelig havde jeg også kun lært tegnene med meget stor afstand imellem dem. Så nu fortsatte jeg min træning udfra lektion 40 som jeg var nået til, men ændrede nu gradvist hastigheden således:

14/5
13/6
12/7
11/8
10/9
10/10

Målet var at komme til rigtig CW. Altså med ens forhold mellem tegn og pauser. Og det lyder måske mærkeligt, men det sværeste var næsten det at reducere tegnhastigheden fra 20 til 14. Pludselig lød de tegn jeg havde lært de foregående måneder, helt anderledes! Når hjernen er vant til at høre tegnene i speed 20, så kan den altså ikke automatisk også høre dem i speed 14! Meget mærkeligt. Og det blev selvfølgelig værre at gå længere ned, og nede i speed 10/10, er tegnene meget langsomme, men hjernen er alligevel på overarbejde, da det hele er i naturlig hastighed. Det kan ikke forklares rigtig tror jeg. Det skal nok opleves, men det var en nødvendighed at gå ned i tegnhastighed, og op i generel hastighed.
Da jeg endelig nåede 10/10 og kunne mestre dette uden for mange fejl, ændrede jeg min træning over de næste måneder således:

11/11
12/12
13/13
14/14
15/15
16/16
17/17

På en måde var det på dette tidspunkt blevet meget lettere det hele nu. Tegnene kunne jeg jo, og det var rart at komme op i tegnhastighed igen. Dog var hjernen på hårdt arbejde.
Det var stadig volapyk at lytte på båndene. Jeg kunne nok høre forskel på streger og prikker nu, men folk kørte aaalt for hurtigt synes jeg, og det hele var ud i een lang køre. Som om folk på båndene slet ikke lavede pauser og ophold mellem tegn og ord. Eller sådan opfattede jeg det på dette tidspunkt.

Jeg var heller ikke begyndt at sende CW endnu. Jeg havde endda fået frarådet overhovedet at røre ved en nøgle, før jeg havde tegnene indprintet på rygraden, og dermed kunne høre forskel på god og dårlig CW.
Det var et godt råd. Og jeg var også meget i tvivl om jeg skulle begynde på en gårdpumpe (straightkey), eller paddel med keyer. Det blev til paddel, og det var for mig det rigtige at starte med. Senere har jeg nu fået en gårdpumpe, og den foretrækker jeg næsten nu, da det er nemmere at sende langsomt, hvilket passer bedre til mit modtageniveau.

En enkelt fysisk lektion i brugen af gårdpumpen var af afgørende betydning. Der vil jeg gerne takke Niels Krogh Hansen, OZ1IKW, fordi han tog sig tid til at sidde med mig i EDR Sønderborgs lokaler, og give mig eksklusiv privatundervisning i brugen af gårdpumpen. Tak Niels, det var super, og jeg vil huske dine råd altid. Og også en tak til alle de øvrige medlemmer i EDR Sønderborg, som måtte lægge ører til den aften…, eller undskyld!

Min første rigtige QSO var med Peter fra England. G3RCW. Det var den 11.6.2019. Det har nok været i speed 13wpm, og effektivt måske kun 8wpm pga laaang afstand mellem tegn og ord. Han var enormt flink, og tog meget hensyn. Jeg var heldig. Og jeg fik det hele med. Og jeg tror han fik alt mit med.

Jeg rystede over det hele efter den QSO, og det var i det hele taget en meget stor oplevelse jeg aldrig glemmer. Jeg husker jeg hoppede rundt i hele huset, og jublede, til stor forundring for resten af familien... hi hi.
Det var jo ligesom frugten af godt 6 måneders daglig træning!

Efter den dag, brugte jeg meget lidt tid på www.lcwo.net.
I stedet lyttede jeg dagligt på båndene, for at se om jeg kunne opsnappe dele af QSO'er, samt calls.

Og så faldt jeg over denne super side! : http://www.felge.us/BeginGuideCW.htm

Og så morsede jeg hele siden, hvert et tegn på min gårdpumpe med decoder på, så jeg kunne se om jeg sendte korrekt. DET var super træning i afsendelse.

Når jeg kørte til og fra arbejde (15min hver vej), lyttede jeg til en app med tilfældig engelske ord, og i variende tempo (fra tur til tur). Eller dvs. det gør jeg stadigvæk. Enten til den samme app, hvor jeg nogengange har sat tempoet op til nu 32wpm, og sagtens genkender de ord der har banket sig fast, og som jeg nu genkender på lyden, men nok stadig mister 70%. Andre gange har jeg tempoet nede på 22wpm, og kæmper der mere med min hukommelse i et langt ord (man glemmer simpelthen de første tegn fordi det går for langsomt). Andre dage lytter jeg til kapitel 1 af Peter Pan, som jeg har konverteret til CW (mp3). Det var planen at jeg ville høre hele bogen, men er efter et par måneder stadig i gang med kapitel 1.

Se det var en lang smøre, og har du læst indtil nu, er det måske fordi du er nysgerrig når det kommer til CW. Så her nogle fordele ved netop CW, som en lille ekstra appetizer:

- Det kræver meget lidt og simpelt udstyr.
- Det er internationalt, da man bruger samme koder, så det er nemt at tale med hele verden.
- Man opererer i stilhed. Man kan føre en QSO med hovedtelefoner lige ved siden af børn der laver lektier, eller hustru der ser film.
- Det er nemt at komme igennem på et fyldt, eller støjfyldt bånd, pga den lille båndbredde CW kræver.
- Følelsen af du bruger nogle evner som du har tilegnet dig gennem daglig træning giver en fantastisk følelse i kroppen.
- Og så slutteligt er det nemt! Ja du læste rigtigt! Når man endelig har lært CW, så kommer der en ubeskrivelig følelse af lethed og afslappethed over det.

Og netop det sidste punkt har for mig været en overraskende åbenbaring. Nemlig det at CW er så afslappende. Nærmest som meditation.
Det er der får man øjnene op for skønheden i CW!

Det hænger nok sammen med det simple. Tænk at noget så simpelt som at slutte en kontakt i en bestemt rytme kan være så smukt. Alt ens koncentration bliver kanaliseret ud i en jævn rytme af prikker og streger. Helt roligt og afslappet. Hjernen kan imens ikke tænke på andet, og man lukker derfor naturligt alt andet ude. Som når man gentager et mantra under meditation. Så fokuseret er der sjældent noget der får plads til at være i hverdagen.
Og denne opdagelse gør bare at man sætter endnu mere pris på CW.

Jeg tror ikke alle vil have det lige så svært som mig med at lære CW, og jeg har valgt at dele mine oplevelser og min fremgangsmåde, for at sige til alle, at hvis man ønsker at lære det, så kan alle. Kunne jeg, så kan du også. Det er helt sikkert!

Og jeg hjælper gerne andre nybegyndere med råd og vejledning. Min fordel er at jeg husker hele forløbet endnu. Ring/skriv gerne.

Tak hvis du har læst alt dette, og jeg håber det er til hjælp og inspiration.
Jeg håber CW vil overleve som mode i mange mange år frem i tiden.
Intet tyder på det vil dø ud. Der er masser af aktivitet. Men jeg tror sagtens der kan være plads til mere!Godt Nytår allesammen!
 

************************************************************************************************************ fra BG slut

Ovenstående affødte en lang række kommentarer på Brugtgrej,dk, og flere skrev til mig i private beskeder. En af dem var Nils, OZ6ADL, som rigtig gerne ville lære CW. Han havde prøvet lidt et par gange tidligere, men uden det store held. Men min historie havde inspireret ham.

Nils fandt på navnet "CW med Gnister", og fik os sammen med Hjalmar/OZ1JHM, samlet til et ugentligt onsdagsmøde på Jitsi, som Nils mente var en god platform. Den har så kørt lige siden, og i skrivende stund, meget snart et år.

Håber dette fortsat kan inspirere nye.

73 de OZ1SPS/Sebastian