I onsdags på vores ugentlige Jitsi møde, talte vi blandt mange ting om det at modtage i hovedet, (headcopy), og jeg husker at Peter/OZ8PM nævnte han oplevede at opfatte hele ord ved QRQ. Det bragte for mig igen et emne på banen, som jeg har spekuleret på tidligere. Nemlig omkring det at modtage tegn for tegn, eller ord for ord. Vi har tidligere talt om de forskelle der er mellem os gnister, og den måde vi hver især lærer på. Peter har nemmest ved dansk, og har haft nemmere ved modtagning, hvor jeg har haft det nemmest med engelsk, og afsendelse. Årsagerne er nok måden vi har trænet på, og så forskellen på hvad man har nemmest ved. Sådan er det vist bare. Men det fik mig til at tænke over min egen måde at modtage på. Efterhånden kører man bare derudaf, og tænker ikke så meget over det, men Peters bemærkning fik mig til at tænke over om jeg egentlig modtager hele ord som han gør... Og svaret er nok ikke helt så enkelt. Der er jo stor forskel på ordet "hej" og "undervisningsministerium", og jeg tror derfor ikke på man nogensinde opnår at modtage alt som hele ord på deres lyd alene. Det ville kræve meget stor wpm/hastighed, og at man havde et enormt stort ordforråd, så i virkeligheden er det nok slet ikke muligt.
Og i egentlig, så tror jeg faktisk jeg modtager alt som tegn for tegn, og i virkeligheden kun lige starten af ordet, og så gætter jeg mig til resten. Og det er nok på den måde jeg lykkes med at køre de hastigheder jeg gør. Rent gæt, og nogle gange gætter jeg hele ord ud fra sammenhængen også. Nogen gange kan jeg gætte en hel sætning i en sammenhæng. Det er måske snyd, men det er for mig vejen til at opnå endnu højere hastighed.
Og måske er det heller ikke ikke så forskelligt fra almindelig daglig tale. Hvis vi igen tager ordet "undervisningsministerium", så opfatter min hjerne heller ikke ordet som en helhed, og jeg genkender det ikke udelukkende på lyden. Hvis man udtaler ordet meget langsomt (som man gør på CW'sk), så vil jeg også begynde at gætte på ord som starter på under, så undervis, osv...
Så hvad prøver jeg at sige...?
Måske prøver jeg bare at sige man skal tage det helt roligt. Der er en langsom overgang. Meget langsom, hvor man starter med at genkende lyden af tegnene, senere kan man genkende lyden af bogstavkombinationer, og efterhånden bliver man også bedre og hurtigere til at gætte, og til sammen ender det med at blive den måde man forstår CW på. Et sammensurium af måder som hjernen prøver at forstå og afkode lydene på...
Spændende at tænke over synes jeg... :)
- OZ1SPS's blog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
- 32 visninger
Fedt sebastian at du nørder det så meget ...
Jeg tror det er meget forskelligt hvordan vi opfatter CW og andre sprog.
Da jeg startede for alvor med at bruge engelsk på jobbet i usa oversatte jeg ord for ord i hovedet, og stykkede på den måde en oversat sætning sammen. Nu tænker jeg engelsk når jeg snakker og skriver engelsk og oversætter det ikke engang.
Sådan tror jeg også at det er med CW. I starten kæmper man med bogstaver, så sætninger og så meninger.
På en god dag tænker jeg absolut ikke CW men sidder bare og tænker hvad jeg vil sige og vupti så skriver hånden det helt automatisk og når jeg lytter så er det bare sætninger der kommer ind på lystavlen uanset om det er dansk eller engelsk.
uanset hvordan man hører og sender så tror jeg det er vigtigt at nyde ens "stadie" og huske at der skal 10.000 timer til før vi bliver rigtigt god til noget... Vi er alle forskellige og vil lære forskelligt og for øvrigt ende helt forskellige steder..
Tak for dit input Hjalmar, og ja, du har så meget ret...! Husk at nyde hvert et stadie, og vær stolt over det niveau man har kæmpet sig op på. Husker man at nyde det, så tror jeg heller ikke man bliver træt af lidt daglig træning.. :)
Det er når man slapper af og nyder det, at man mærker sine fremskridt mest. Præcis som det Hjalmar beskriver som en god dag, hvor hånd og hjerne ikke anstrenger sig, men kører per automatik... :)
73 de OZ1SPS
Tak for endnu et møde i aftes...
Og tak for snakken omkring netop dette emne også.
Jeg synes det fortjener at blive funderet lidt mere over. Der er nemlig så meget positivt i den måde vi tager læring ind på. Først er det vores logisk tænkende hjerne som er på arbejde med at finde ud af tegnene, derefter gradvist at gøre dem til en færdighed styret af underbevidstheden, for så at tage det næste skridt med den logisk tænkende hjerne for at samle tegnene til ord, og igen gøre dette til en færdighed styret af underbevidstheden.
Den logisk tænkende hjerne er virkelig langsom, og ikke mindst når man sammenligner med hastigheden på underbevidstheden. Den hastighed vi agerer med i en nødsituation, gør jo at vi ofte kan stå bagefter og tænke over hvad man egentlig gjorde. Det hele på et split-sekund. Og ofte er det bare den helt rigtige ageren i øjeblikket. Så der er virkelig et enormt potentiale i vores underbevidsthed.
Det er derfor at høj hastighed bare bliver nemmere og nemmere, jo mere af CW som bliver underbevidst. Dem af jer der har kørt CW i mange år, og som kører hurtigt, nikker også genkendende til hvor svært det er at køre helt langsomt, når man ikke er vant til det. Selv har jeg haft lyst til at skrive det hele ned igen, når hastigheden kommer ned under 15wpm. Det bliver ligepludselig en opgave for den logisk tænkende hjerne igen.
Som Hjalmar sagde, så virkede det ikke på Flemming og jeg, som om vi var anstrengte da vi kørte QRQ. Og det var jeg da heller ikke. Slet ikke som tidligere, hvor man rystede på fingrene, og i hele kroppen efter at have kørt. Man sad og holdte vejret mens man sendte, og det var ret hårdt. Nu er der pludselig plads til at trække vejret, og i stedet tænke over indholdet af QSO'en, og lade hele processen med at modtage og sende, ligge helt, eller nok nærmere delvist i underbevidstheden.
Det der så stadig holder mig tilbage fra at kunne køre endnu hurtigere, er at jeg til stadighed vil tilbage og tænke logisk over tingene. Min hjerne kan slet ikke lade være. Den vil gerne blande sig. Og man tænker også helt unødvendigt over hvorfor det pludselig kører godt, og i det samme sker lige det modsatte, man laver fejl. Fejl fordi man flytter sin underbevidste færdighed over i tanker igen.
Man begynder dog efterhånden at se potentialet. For i de øjeblikke det flyder fra hånden, man slapper af, man trækker vejret, og gør alt korrekt, så virker det hele igen ikke så hurtigt. Man har skrevet en hel sætning korrekt, og så hurtigt har man nu heller ikke følt det.... Der sker noget igen... Man flytter sig!!
Tak for al jeres hjælp, og til alle nye, keep up the good work, der er så meget belønning i vente !!!
73 de OZ1SPS
Super god læsning, og meget interessant. Jeg finder også at mange ting går lettere eller ligefrem lykkes, fordi man går til den helt afslappet!!! Og for ikke at hænge fast i prikker og streger, deler jeg teorien om at man med fordel kan træne meget hurtigt, for så at gå tilbage igen til en noget lavere hastighed, med et større overskud til at kunne modtage bogstaverne. Jeg finder det logisk, at ordforrådet kommer med tiden, og hvis man bruger de laaange ord mange gange, ja så vil man blive supergod til dem ;-)
73 de OZ1KF
Meget fine overvejelser. Det er ikke enten eller, men en langsom erobring af det terræn man lytter til. Jeg er meget enig i at ens ordforråd aldrig kan blive til ren cw. Derimod kan almindelig samtale, med dets overskuelige antal ord, rimeligt hurtigt blive til helheder
oz4wil
Sider