...., eller slap af og træk lige vejret, som Hjalmar har sagt 100'vis af gange...!
Der er ingen tvivl om at den bevægelse der er sat i gang med CW i DK nu, er helt fantastisk. Man er næsten nødt til at knibe sig i armen, også når man hører hvor hurtigt folk bliver dygtigere og dygtigere hele tiden. Mine egne fremskridt er da også til at tage og føle på, og det giver bare en masse selvtillid, som igen er med til at skubbe på ens udvikling...
Men jeg har flere gange tænkt over hvad det er der sætter den øvre barriere for en, for det er som om man altid kæmper mod et loft, og det er sådan set uændret lige fra starten af. Bevares, det er hele tiden mere ambitiøse mål man sætter sig, men med CW er det bare som om hastigheden hele tiden ændrer sig. Eller nok rettere perceptionen af hastigheden. Speed 20wpm har jo hele tiden været den samme, men oplevelsen er bestemt ikke den samme. Og uanset om man arbejder tæt på ens maxgrænse ved 20wpm, eller på grænsen til 30wpm, så har jeg oplevet at man bruger rigtig meget energi og fokus, hvilket for mit eget vedkommende resulterer i flere fejl, dårligere timing og i det hele taget en forceret nøgling. Alt dette som gør at Hjalmar siger..., hey, træk lige vejret en gang....!
Men, det er ikke så nemt at kæmpe for at nå et mål, og så samtidig slappe af. Man vil jo så gerne nøgle perfekt, og så hurtigt som muligt. Den anden dag havde Hjalmar og jeg QSO, og lige da vi var ved at afslutte, kom Kim ind i et (for mig) højt tempo. Han roste det CW han havde ligget og hørt på fra os begge, og så ville jeg da gerne takke, og honorere med lige at sætte hastigheden lidt højere op. Ikke meget, lige et enkelt klik på knappen...., og med det resultat, at mit CW faldt helt fra hinanden. Ikke noget som ødelagde den gode stemning og aften, men noget som fik mig til at tænke over hvorfor. Havde det været off-air, så havde jeg sagtens kunne nøgle det jeg ville uden fejl. Det er jeg sikker på. Men fordi der var ros, samt forventninger (forventninger i mit hoved i hvert fald), så udeblev resultaterne.
OK..., go with the flow...., and stay with the flow..!!
Jeg har taget den til mig. At trække vejret. Og med det betyder det samtidig ikke at lade mig gå på når det går i fisk. I stedet for irritationen, så trækker jeg på skuldrene. Eller endnu bedre, trækker på smilebåndet over hvor fjollet min hjerne reagerer. Det hjælper rigtig meget til at komme ned igen.
Det sker heldigvis oftere og oftere, at man kommer i en stime hvor alt kører totalt perfekt. Timingen er perfekt, der er ingen fejl, og man får sendt det man tænkte inde i sit hoved. Det er aldrig ret længe ad gangen, for det bliver altid ødelagt fordi ens hjerne bliver helt overrasket over hvem det egentlig er der sender for en, fordi man har gjort det helt perfekt, og uden at tænke. Og lige i det splitsekund man tænker over succesen, ødelægges det fine flow, og man laver fejl igen. Æv bæv. Det kører altså bare bedst når man ikke tænker!! Så kunsten er ikke at tænke. I hvert fald ikke på nøglingen. Jeg oplever, at så længe jeg kun koncentrerer mig om hvad jeg gerne vil formulere, og stoler på mine fingre kan klare opgaven, så kan jeg sende væsentligt hurtigere og bedre CW end ellers.
Måden jeg træner det på i QSO, er ved at lukke mine øjne og tvinge mig til at tænke formulering af sætninger og meninger, uden at skænke fingrene en eneste tanke, samt lytte til min egen nøgling. Og rette når jeg hører fejl som går ud over forståelsen.
Måden jeg træner det på off-air, er ved at sidde med en bog som jeg gerne vil læse (gerne en nem bog), og så holde blikket på linjen der læses, og gerne øve sig i at kigge et par ord længere frem (mens man nøgler), da det forbereder hjernen på de kommende ord. Og alt dette mens hovedfokus holdes på selve indholdet af bogen, og dermed meningen i sætningerne, og kapitlet man er i gang med. Derfor må bogen også gerne være interessant, da det hjælper til at holde fokus på indholdet.
Når det lykkes, så oplever jeg en fantastisk følelse i hele kroppen. En følelse af FLOW. En fantastisk fornemmelse, som man bare ikke kan få nok af. Helt vanedannende. Euforisk.
Ja, grin I bare, men det er hvad jeg oplever. Det er en FED oplevelse. Og jeg håber ikke jeg er den eneste. Jeg håber hver og en der kommer i gang med CW får lov at opleve den eufori det er at være i det flow.... :)
Jeg håber det kan bruges, og jeg tror det fungerer på alle niveauer.
- OZ1SPS's blog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
- 1 visning
Imponerende godt skrevet sebastian. Du rammer den totalt perfekt.
Personligt var det en af mine allerstørste udfordringer da jeg kom med i CW med GNISTER.
Jeg var vant til at ligge i et meget højere tempo hvor man skal koncentere sig mere. Pludselig kunne jeg ikke køre speed 15 wpm uden en masse fejl ...
Det var hjernen der spillede mig et puds ....Jeg skulle skrive et men tænkte noget HELT andet ...
FLOW for mig er når at man kan holde fokus i sit hoved på det man vil formulere og så at fingrene bare bare selv finder ud af at få det ON AIR ..Det er flow ...
Men det er en flyvsk følelse ...for lige så hurtigt den er der...lige så hurtigt er den væk igen
Lad os øve noget flow ...
CU ON AIR
Hjalmar
Sider