Det at lærer CW er der mange holdninger til og da det jo er en "gammel disciplin" er der også mange gamle "gode" råd som hænger ved fx.: Du SKAL starte på en håndnøgle, Du SKAL starte uden at sende, Du SKAL træne ved mindst 12 WPM, Du SKAL starte med mindst 20 WPM og med ordmellemrum. Du skal på RADIOEN med det samme, Du SKAL vente med radioen til du kan mindst 12 WPM osv osv..
Min holdning er at vi alle er forskellige og vi skal hver især forsøge, at finde det som virker bedst for os. Når det er sagt, kan man jo godt skele til hvad den seneste "forskning" på området anbefaler. Så vidt jeg ved anbefaler både LICW og CWOps at man går i gang med nøglen med det samme!
Personligt er jeg lidt ked af at jeg kom for sent i gang med at øve TX - af 2 årsager.
1) Jeg er en af dem som ikke finder det let at sende (jeg kan forstår, at det normale er at de fleste er bedre til at sende (og kan lærer det på en weekend) end de er til at modtage. Jeg har hele tiden haft det omvendt?? Jeg tror det skyldes at jeg aldrig har "set" ordene på den indre lystavle når jeg staver. Fra barns ben har jeg altid stavet pr. remse - så at sige. Det betyder, at jeg ikke kan se ordet men i stedet kan huske stave-remsen for hvert eneste ord. Denne tilgang har aldrig givet mig problemer (fx jeg har jeg et job hvor jeg skriver meget hver dag) men ifm. at sende CW er det en klar ulempe ikke at "se ordet" for sig når man sender. Når jeg sender noget som står i en bog kan jeg knalde det af i samme hastighed som jeg kan modtage - der skal jeg jo ikke kører stave-remsen. Men når jeg skal sende det jeg "tænker" skal jeg både kører stave-remsen samtidig med at jeg skal styre hånden og sende de individuelle bogstaver.. og det er svært skulle jeg hilse og sige! (men det kommer stille og roligt)
2) Jeg har hele mit liv spillet et instrument og der er rigtig mange ligheder mellem det at lære at spille et instrument og det at lære CW syntes jeg. Noget som er meget vigtigt ifm. at lære et instrument er koblingen mellem det musikalske og de fysiske (at spille på instrumentet). I CW-sammenhæng er det jo at tænke hvad man vil sige samtidig med at hånden styrer nøglen og sender. Forskning fra den musik-didaktiske verden viser meget klart, at hvis man får koblet træning af musiskalske kompentecer med muskel-hukommelse (muscle memmory) forkorter det den gennemsnitligt indlæringstid. I relation til det at lære CW peger dette jo i retning af, at man hurtigere kommer op i hastighed hvis man kombinerer det med TX-øvelse på paddlen!
Ja, når vi får flyttet noget af opgaven fra den bevidste del af hjernen til den ubevidste del af kroppen - muscle memory - får det automatiseret, så føles det nemmere, simpelthen fordi det ikke fylder i bevidstheden.
Hvis man kan skrive med 10-fingersystem på et tastatur, altså blot tænke bogstavet, eller måske ordet, og så flytter fingrene sig i den rigtige rækkefølge, så kender man følelsen. Det samme med musik som du beskriver. Skal man tage en bestemt akkord så er man i starten bevidst om hver enkelt fingers placering. Når man bliver rutineret - får flyttet ansvaret fra bevidstheden til muscle memory - så bliver det lettere, og man kan lade hjernen koncentrere sig om noget andet svært, som at sætte akkorderne sammen inden rigtige rækkefølge.
Ja helt sikkert. Men pointen her er også, at det at få koblet processeringen af et morsetegn sammen med den del af nervesystemet der tager sig af muskelsystemet - motorcortex - giver en hurtigere genkendelse af det modtagede tegn! Så hvis man både træner RX og samtidig TX - skulle det give hurtigere progression på RX siden!
Jeg har altid været fortaler for at "lege " med nøglen så ofte som muligt.
Min holdning er at når man øver afsendelse så øver man faktisk også modtagelse ...altså 2 fluer med et smæk ..
Og CW handler altså om at sende og modtage på radioen i min optik.
Det absolut vigtigste når man øver afsendelse er at få fat i et eller andet der kan decode det man sender så man sikre at man ikke kommer til at skive 6 i stedet for B eller H i stedet for S ...
Og dårlige "vaner" er sindsygt svære at komme af med igen.... jeg taler af erfaring.
Når alt dette er sagt så syntes jeg at det vigtigste er at man har det sjovt med sin daglige træning.. Det skal ikke være en sur pligt men en sjov hobby ;o) og hvis bare man mærker fremskridt så er det rigtigt det man gør..
For øvrigt så er den bedste træning den man får på radioen med gode amatør venner .... Jeg var aldrig kommet så langt uden mange timers qso'er ....
Fedt du har gidet læse hele den smøre jeg skrev dengang, og så oven i købet 2 gange!
Der er ingen tvivl om, at historien kun er min vej, og jeg har selvfølgelig heller ikke den perfekte løsning, og jeg kunne sikkert også have gjort det bedre for mig selv. Men det er i hvert fald til inspiration, og så kan man plukke de elementer man ønsker, eller som lige passer ind i ens eget program.
Det jeg blev rådet til, var at vente med afsendelse til jeg var færdig med alle 40 lektioner, og dermed havde alle tegnene i hovedet. Det ville i mit tilfælde så kun være de første 3 måneder, jeg ikke måtte røre en nøgle.
Grunden til at jeg tror det har været godt for mig at vente længere endnu med afsendelse, er simpelthen min manglende sans og øre for melodi. Jeg er tonedøv, og har ingen rytmisk sans heller (selvom nogen påstår jeg må have en form for rytmisk sans).
Men ja, afsendelse brugte jeg ikke lang tid på at lære. Det var som om jeg allerede kunne, da jeg først kom i gang. At bygge tempo på, er en anden sag... ;o)
Interessant det som Peter skriver. Det viser vi ikke oplever tingene ens. Perception, både visuelt og auditivt, må være en meget individuel sag...
Fedt at du har gidet skrive det, det er helt klart til inspiration, og nu har det så kastet denne tråd af sig, som andre sikkert også byder ind.
Som underviser ved jeg at læring er meget individuelt, som du også skriver. Det er så godt at vi kan inspirere hinanden, og prøve af og finde ud af hvad der virker for den enkelte.
Hej Niels
Det at lærer CW er der mange holdninger til og da det jo er en "gammel disciplin" er der også mange gamle "gode" råd som hænger ved fx.: Du SKAL starte på en håndnøgle, Du SKAL starte uden at sende, Du SKAL træne ved mindst 12 WPM, Du SKAL starte med mindst 20 WPM og med ordmellemrum. Du skal på RADIOEN med det samme, Du SKAL vente med radioen til du kan mindst 12 WPM osv osv..
Min holdning er at vi alle er forskellige og vi skal hver især forsøge, at finde det som virker bedst for os. Når det er sagt, kan man jo godt skele til hvad den seneste "forskning" på området anbefaler. Så vidt jeg ved anbefaler både LICW og CWOps at man går i gang med nøglen med det samme!
Personligt er jeg lidt ked af at jeg kom for sent i gang med at øve TX - af 2 årsager.
1) Jeg er en af dem som ikke finder det let at sende (jeg kan forstår, at det normale er at de fleste er bedre til at sende (og kan lærer det på en weekend) end de er til at modtage. Jeg har hele tiden haft det omvendt?? Jeg tror det skyldes at jeg aldrig har "set" ordene på den indre lystavle når jeg staver. Fra barns ben har jeg altid stavet pr. remse - så at sige. Det betyder, at jeg ikke kan se ordet men i stedet kan huske stave-remsen for hvert eneste ord. Denne tilgang har aldrig givet mig problemer (fx jeg har jeg et job hvor jeg skriver meget hver dag) men ifm. at sende CW er det en klar ulempe ikke at "se ordet" for sig når man sender. Når jeg sender noget som står i en bog kan jeg knalde det af i samme hastighed som jeg kan modtage - der skal jeg jo ikke kører stave-remsen. Men når jeg skal sende det jeg "tænker" skal jeg både kører stave-remsen samtidig med at jeg skal styre hånden og sende de individuelle bogstaver.. og det er svært skulle jeg hilse og sige! (men det kommer stille og roligt)
2) Jeg har hele mit liv spillet et instrument og der er rigtig mange ligheder mellem det at lære at spille et instrument og det at lære CW syntes jeg. Noget som er meget vigtigt ifm. at lære et instrument er koblingen mellem det musikalske og de fysiske (at spille på instrumentet). I CW-sammenhæng er det jo at tænke hvad man vil sige samtidig med at hånden styrer nøglen og sender. Forskning fra den musik-didaktiske verden viser meget klart, at hvis man får koblet træning af musiskalske kompentecer med muskel-hukommelse (muscle memmory) forkorter det den gennemsnitligt indlæringstid. I relation til det at lære CW peger dette jo i retning af, at man hurtigere kommer op i hastighed hvis man kombinerer det med TX-øvelse på paddlen!
73 de OZ8PM, Peter
Hej Peter
Ja, når vi får flyttet noget af opgaven fra den bevidste del af hjernen til den ubevidste del af kroppen - muscle memory - får det automatiseret, så føles det nemmere, simpelthen fordi det ikke fylder i bevidstheden.
Hvis man kan skrive med 10-fingersystem på et tastatur, altså blot tænke bogstavet, eller måske ordet, og så flytter fingrene sig i den rigtige rækkefølge, så kender man følelsen. Det samme med musik som du beskriver. Skal man tage en bestemt akkord så er man i starten bevidst om hver enkelt fingers placering. Når man bliver rutineret - får flyttet ansvaret fra bevidstheden til muscle memory - så bliver det lettere, og man kan lade hjernen koncentrere sig om noget andet svært, som at sætte akkorderne sammen inden rigtige rækkefølge.
/OZ1NO, Niels
Ja helt sikkert. Men pointen her er også, at det at få koblet processeringen af et morsetegn sammen med den del af nervesystemet der tager sig af muskelsystemet - motorcortex - giver en hurtigere genkendelse af det modtagede tegn! Så hvis man både træner RX og samtidig TX - skulle det give hurtigere progression på RX siden!
73 de OZ8PM, Peter
SUPER fed "snak" i har her ...
Jeg har altid været fortaler for at "lege " med nøglen så ofte som muligt.
Min holdning er at når man øver afsendelse så øver man faktisk også modtagelse ...altså 2 fluer med et smæk ..
Og CW handler altså om at sende og modtage på radioen i min optik.
Det absolut vigtigste når man øver afsendelse er at få fat i et eller andet der kan decode det man sender så man sikre at man ikke kommer til at skive 6 i stedet for B eller H i stedet for S ...
Og dårlige "vaner" er sindsygt svære at komme af med igen.... jeg taler af erfaring.
Når alt dette er sagt så syntes jeg at det vigtigste er at man har det sjovt med sin daglige træning.. Det skal ikke være en sur pligt men en sjov hobby ;o) og hvis bare man mærker fremskridt så er det rigtigt det man gør..
For øvrigt så er den bedste træning den man får på radioen med gode amatør venner .... Jeg var aldrig kommet så langt uden mange timers qso'er ....
Hej Niels.
Fedt du har gidet læse hele den smøre jeg skrev dengang, og så oven i købet 2 gange!
Der er ingen tvivl om, at historien kun er min vej, og jeg har selvfølgelig heller ikke den perfekte løsning, og jeg kunne sikkert også have gjort det bedre for mig selv. Men det er i hvert fald til inspiration, og så kan man plukke de elementer man ønsker, eller som lige passer ind i ens eget program.
Det jeg blev rådet til, var at vente med afsendelse til jeg var færdig med alle 40 lektioner, og dermed havde alle tegnene i hovedet. Det ville i mit tilfælde så kun være de første 3 måneder, jeg ikke måtte røre en nøgle.
Grunden til at jeg tror det har været godt for mig at vente længere endnu med afsendelse, er simpelthen min manglende sans og øre for melodi. Jeg er tonedøv, og har ingen rytmisk sans heller (selvom nogen påstår jeg må have en form for rytmisk sans).
Men ja, afsendelse brugte jeg ikke lang tid på at lære. Det var som om jeg allerede kunne, da jeg først kom i gang. At bygge tempo på, er en anden sag... ;o)
Interessant det som Peter skriver. Det viser vi ikke oplever tingene ens. Perception, både visuelt og auditivt, må være en meget individuel sag...
73 de OZ1SPS
Fedt at du har gidet skrive det, det er helt klart til inspiration, og nu har det så kastet denne tråd af sig, som andre sikkert også byder ind.
Som underviser ved jeg at læring er meget individuelt, som du også skriver. Det er så godt at vi kan inspirere hinanden, og prøve af og finde ud af hvad der virker for den enkelte.
/OZ1NO, Niels